Tak for din henvendelse, som nu er registreret.

Vi vender tilbage snarest muligt.

OK
Tlf.: 22 142 142
Menu

Om Kokke-Smedjen

I 1904 grundlagde den danske sølvsmed, Georg Jensen, sin første sølvsmedje, og i 1918 byggede han ejendommen i Ragnagade 7 på Østerbro. Den var stor nok til at kunne rumme hundreder af smede, regnskabsfolk, direktører og designere.

En række kendte designere er kommet i disse industrihistoriske bygninger, der i dag huser 17 virksomheder, hvoraf Kokke-Smedjen er én af dem.

Maden og den gode atmosfære

På Georg Jensens tid spiste medarbejderne efter datidens forhold rigtig god og sund mad i en træbarak, der lå nøjagtig samme sted, som Kokke-Smedjen ligger i dag. Der blev arbejdet, spist, drukket og festet i en god atmosfære.

Det er vores ambition fortsat at servere god mad - måske lidt anderledes og mere lækkert i dag - med fokus på gode råvarer og god atmosfære i den nye træbygning.

Personlig atmosfære

Vi byder på et moderne, smagfuldt og lyst rum med trægulve, og med 10 meter til loftet. Der er smuk, moderne kunst på væggene, lokalet er nyt og lækkert og har en rigtig god akustik, så I kan høre, hvad der bliver sagt, selvom der er 85 mennesker til stede.

Vi har også mulighed for at sætte et telt op i vores smukke gård, så I både kan være "ude" og inde.

Vores lokale og rammer gør, at du kan forme din fest, ligesom du vil have den, fra det fornemme over i det mere rustikke. Vi afholder rigtig mange arrangementer og kan naturligvis rådgive dig på en række punkter.

Personlig madoplevelse

Vi vil gerne tage en snak med dig tidligt i forløbet, så vi fra starten kan høre om dine ønsker. Derfor holder vi til et planlægningsmøde, hvor vi sammen tilrettelægger og forventningsafstemmer arrangementet.

Herefter kan du trygt overlade det praktiske til os og koncentrere dig om de andre gøremål, du måtte have - og i øvrigt glæde dig til arrangementet.

Bestilling